Når først sandwich-brødet er lavet, så tager det ikke mange minutter at tilberede en lækker og grøn frokost.
Jeg gemmer altid sandwich-brød til 2 dage i køleskabet – og putter resten i fryseren.
Nemt og lækkert 👍🏻
Denne opskrift er med italiensk skinke og gedeost, men du kan bruge præcis det du har lyst til…
– til at lave en lækkert frokost-sandwich efter din smag.
Selv om der ikke er så mange kalorier i denne frokost-ret, så mætter den virkelig godt, fordi der er masser af gode proteiner i 👍🏻
Det skal du bruge – til 9 “halve” sandwich:
Sværhedsgrad: Let
Sandwich-brød:
🌱 400 gram broccoli
🌱 75 gram rucola salat eller spinat
🌱 100 gram revet mozzarella
🌱 150 gram æg
🌱 100 gram edamamebønner
🌱 Himalayasalt og peber
Tilbehør:
🌱 5 gram pesto, jeg køber en økologisk med 4,8 gram kulhydrat pr. 100 gram (når det skal gå lidt stærkt)
🌱 40 gram italiensk skinke
🌱 25 gram gedeost (brug en ost, som du elsker)
🌱 Lidt gnaskegrønt
Sådan gør du:
Bland alle ingredienser til sandwich-brød godt sammen i en blender.
Fordel massen på en bageplade med bagepapir. Fyld dejen ud på hele pladen.
Bages i en varmluftsovn ved 200 grader i ca. 18. min. (til den er gylden i kanterne).
Lad sandwich-brød afkøle lidt inden du skærer den ud i 9 dele.
Som skrevet kan du opbevare sandwich-brød i fryser eller køleskab – brug madpapir mellem brødet.
–
Smør pesto på sandwich-brødet – du skal bruge 2 x sandwich-brød til en sandwich. Fordel skinke og ost i mellem brødet, og skær evt. over i 2 dele.
💫
💡 Energifordeling pr. sandwich (med 2 sandwich-brød) inkl. fyld som nævnt:
Kcal.: 365
Kulh.: 6,5 g
Protein: 37 g
Fedt: 24 g
Kærlig hilsen
Malene
Din sundhedscoach 💚
Seneste kommentarer