Jeg har lige læst en artikel om, at slankesprøjten trender på TikTok.

Influencere stikker og sprøjter sig i maveskinnet, imens de filmer – og fortæller om fordelene ved at sprøjte sig selv hver femte dag.

(En kanal som blandt andet mange børn og unge bruger 😒)

Hvad er slankesprøjten?

Slankesprøjten er oprindelig medicin til diabetespatienter, men man har fundet ud af, at den også kan hjælpe mod overvægt.

Medicinen er baseret på et naturligt mæthedshormon fra mave-tarm-kanalen, som groft sagt snyder hjernen til at tro, at man er mæt, så man spiser mindre og dermed taber sig.

Det lyder genialt, men er det også det?

Jeg kan ærlig talt godt forstå, at det frister.

Men jeg har nærlæst ulemperne, og de er i den grad værd at tage med i sine overvejelser:

Meget almindelige bivirkninger – flere end 10 ud af 100 personer oplever:

👉🏻 Diarré

👉🏻 Forstoppelse

👉🏻 Kvalme

👉🏻 Opkastning.

(Som jeg genkender fra min egen mor, der er diabetiker)

Almindelige bivirkninger – højst 10 ud af 100 personer oplever:

👉🏻 Mavesmerter

👉🏻 Betændelse i mavens slimhinde

👉🏻 Luft i tarmen, oppustethed

👉🏻 Mundtørhed

Meget sjældne bivirkninger:

👉🏻 Anafylaktisk chok – en akut alvorlig allergisk tilstand.

👉🏻 Akut nyresvigt, Påvirkning af nyrerne.

Dertil kommer, at man skal betale ca. kr. 1.500 i måneden for medicinen.

En medicin som af diverse forskere og læger anses som en kronisk behandling, fordi når man slipper medicinen igen – efter et vægttab – så kommer hele vægttabet højst sandsynligt på igen (ikke mine, men forskere og lægers ord).

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er fordømmende overfor dem, der vælger denne løsning.

Det er en privat sag, og der kan være mange årsager til, at man vælger denne løsning.

 

Vil du derimod gerne tabe dig og få en sund krop – via kosten og mentaltræning…

– så har jeg en naturlig varig løsning til dig, hvor du samtidig ændrer dårlige vaner til nye sunde vaner.

Du kan se mere og hapse en plads HER.

 

Kærlig hilsen
Malene

Din SUNDcoach 💚

 

Sund og glad banner