Den her ret er genial til at få ryddet godt op i køleskabet…

– og dermed undgå madspild.

Jeg har lavet denne opskrift med tykstegsbøf, men du kan i princippet samle, hvad du har af (protein) “left overs” i køleskabet og slutte ugen af med en lækker lun salat 👏🏻👍🏻

Det skal du bruge – til 3 portioner

Sværhedsgrad: Middel

Salat:

🌱 250 gram tykstegsbøf, i passende stykker

🌱 125 gram rødkål, grovhakket

🌱 200 gram spidskål, grovhakket

🌱 90 gram forårsløg, i skiver

🌱 50 gram agurk, i tern

🌱 50 gram cherry tomater, i halve

🌱 25 gram smør til stegning, af både bøf og kål

🌱 Himalayasalt og peber

🌱 30 gram mandler/peanuts, til topping

Dressing:

🌱 50 gram olivenolie

🌱 15 gram frisk ingefær, finthakket

🌱 2 fed hvidløg, finthakket

🌱 Saft fra 1 lime

🌱 Fiber sirup clear, smag til så du får den smag du elsker

🌱 Smag til med Himalayasalat og peber

Sådan gør du:

Start med at klargøre kålen.

Steg tykstegsbøffen i smør på panden til den er stegt.

(Du kan også bruge rester, eller stege kødet dagen i forvejen. Hvis du gør det, så lun kødet på panden.)

Sæt bøffen til let afkøling.

Vend derefter kålen på panden et par min., til den er gylden.

Bland alle ingredienser til salaten godt sammen i en skål.

Lav dressingen – og smag til med sirup og salt til du har den smag du ønsker.

(Dressingen kan sagtens laves dagen før.)

Hæld dressingen over salaten, og bland det hele godt sammen.

Drys peanuts eller mandler på toppen.

Nydes lun 🤩

Jeg spiser gerne rester dagen efter – kold.

💫

💡Ernæringsdata pr. portion

Kcal: 452

Kulh: 8

Protein: 22,5

Fedt: 35

 

Kærlig hilsen

Malene

Din sundhedscoach 💚

Sund og glad banner