Jeg er blevet STOR fan af denne lidt gammeldags kage – rouladen – som fortjener at komme frem i solskinnet (igen) 🌞
Denne sunde udgave er let og lækker – og perfekt at nyde en dejlig sommerdag på terrassen 🌞 🌞
Sund roulade med jordbær
Jeg har her brugt jordbær – men kun fantasien sætter grænser
Brug sæsonens bær, hindbær, blåbær, solbær…
-dem som du elsker aller mest 👍🏻🌞
Det skal du bruge:
Sværhedsgrad: Middel
Rouladebund:
🌱 4 æg
🌱 10 gram kokossukker
🌱 1 tsk. bagepulver
🌱 1 tsk. vaniljepulver
🌱 2 spsk. loppefrøskaller
🌱 30 gram mandelmel, ikke fedtreduceret
🌱 40 gram valnødder (kan undlades)
Sådan gør du:
Del æggehvider fra æggeblommer, og pisk æggehvider stive. Pisk æggeblommer sammen med de øvrige ingredienser og vend forsigtig i æggehviderne.
Fordel dejen på en bageplade med pagepapir, ca. 25 x 35 cm.
Bages i varmluftsovn ved 160 grader i 20 min.
Jeg elsker at lave rouladebunden dagen i forvejen, så er det ekstra nemt dagen efter. Opbevares i køleskabet med film.
–
Det skal du bruge:
Jordbærskum:
🌱 3 dl fløde (du kan sagtens nøjes med 2 dl, hvis du ønsker det)
🌱 10 gram kokossukker
🌱 50 gram frosne jordbær, optøet
🌱 1 tsk. vaniljepulver
🌱 Lidt kokossukker til toppen
🌱 Evt. lidt jordbær til pynt
Sådan gør du:
Pisk fløden stiv – og mos derefter de optøede jordbær med en gaffel.
Bland jordbærmosen og de øvrige ingredienser godt sammen med flødeskum.
–
Sørg for, at rouladebunden har sluppet bagepapiret. Smør jordbærmosen ud på din rouladebund – og kom helt ud til kanten.
Drys med lidt kokossukker – og pynt med jordbær.
Rouladen har godt af at stå et par timer i køleskabet.
💫
💡Energifordeling pr. skive, ved 10 skiver
Kcal.: 221
Kulh.: 4,5 g
Protein: 6 g
Fedt: 20 g
Kærlig hilsen
Malene
Din sundhedscoach 💚
Det her kunne måske også være interessant for dig at læse:
Seneste kommentarer