Nye, sprøde rabarber er fantastisk lækre, og så indeholder de ikke mange kalorier, men derimod en masse fibre, plantenæringsstoffer og C vitaminer.
Jeg er utrolig heldig at have de smukkeste rabarber i min egen køkkenhave – og jeg elsker at kunne “høste” sunde og lækre råvarer i haven.
Jeg gemmer altid lidt i fryseren til efterår/vinter, hvor vi kan trænge til et boost af sommer-vitaminer.
Rabarberstænglerne er røde, og det skyldes deres høje indhold af anthocyaniner. Anthocyaniner har antioxidanteffekt i kroppen.
Så rabarber er super sunde – også selv om de mister en smule af deres magi under tilberedningen.
Det skal du bruge til 10 rabarbermuffins:
Sværhedsgrad: Let
Muffins:
🌱2 æg
🌱100 gram havregryn
🌱40 gram mandelmel
🌱10 gram smør, blødt
🌱1 tsk. vaniljepulver
🌱1 tsk bagepulver
🌱40 gram Mammas sugar *
🌱2 dl mandelmælk (eller havremælk)
🌱120 gram rabarber i ca. skiver, ca. 0,5 cm
🌱 1 nip Himalayasalt
Creme Fraiche dressing:
🌱20 gram creme fraiche 38 %
🌱Smag til med vaniljesukker
Sådan gør du:
Rør alle ingredienser godt sammen med en håndmixer – undtagen rabarber som blandes i til sidst med en ske. Du kan evt. blende havregryn, så du får “havregrynsmel” – jeg elsker det mere rustikke, men ønsker du en mere jævn muffin, så kan du altså blende dine havregryn.
Hæld rabarbermassen i muffinsforme, og bag dem ved 180 grader i en varmluftsovn i 12 min.
Rabarbermuffins kan fryses.
💫
💡Energifordeling ved 1 muffin, inkl. 20 gram creme fraiche dressing
Kcal.: 167
Kulh.: 12
Protein: 4 g
Fedt: 11 g
–
* Mammas Sugar er lavet på sukkeralkohol (erytritol).
Det er primært lavet af økologisk frugter & grøntsager, i en naturlig gæringsproces, som når man laver kombucha og yoghurt.
Mamma’s Zugar og Sukrin er af samme oprindelse, dog er Mamma’s Zugar 100% certificeret økologisk og analyseret samt testet af et farmaceutisk firma.
Der er 0 kalorier i Mammas sugar – og så påvirker det stort set ikke blodsukkeret og er derfor velegnet til SUND og diabetikere.
MEN – der er et lille men, Mammas sugar består stort set kun af kulhydrater – heldigvis bruger vi kun små mængder.
Mammas sugar/erythritol er det, man kalder et naturligt sødemiddel, hvilket vil sige at grundstoffet på en måde har sin oprindelse i noget naturligt, og at selve grundstoffet ikke er kunstigt fremstillet.
Der er dog i min verden langt fra naturen til det færdige produkt.
Alligevel er Mammas sugar et godt alternativ – en gang i mellem – når vi har brug for et “naturligt” sødemiddel – der ikke påvirker blodsukkeret.
Så nyd det – en gang i mellem i kager m.m. – med god samvittighed 👍🏻
Kærlig hilsen
Malene
Din sundhedscoach 💚
Det her kunne måske også være interessant for dig at læse:
Seneste kommentarer