I dag vil jeg gerne fortælle dig 2 ting:
Historien om dengang jeg begyndte at tabe mig..
– og hvordan jeg oplevede at blive mere og mere utryg for hver kilo der røg af.
–
Og – hvorfor det nogle gange kan virke overvældende at opnå det, vi så brændende ønsker os.
Men først.
Historien om dengang jeg (endelig) begyndte at tabe mig.
Jeg har grædt og spruttet af arrigskab….
– givet op, og haft utrolig meget ondt af mig selv!
Dengang vægten stod helt stille.
Eller steg.
12 kilo ekstra på sidebenene – endte det med.
Og utallige “mandagskure”.
Sultekure.
“Quick-fix slankekure”
Men altså.
Lang historie kort – jeg knækkede kurven.
Og begyndte at tabe mig.
(og en lille bonus-information – ikke med nogen at ovennævnte metoder……)
Men ganske overraskende blev jeg utryg i min nye slankere version
– og en lille smule usikker.
Hver gang jeg havde tabt et par kilo.
Og bukserne begyndte at sidde løsere og løsere på mig.
Jeg var glad.
Overvældet.
Og alligevel så var der et eller andet.
Noget det gjorde mig utryg.
– og det tog mig faktisk lidt tid at finde ud af, hvorfor noget jeg havde kæmpet så meget for – og ønsket mig så inderligt meget, skulle ende med at gøre mig utryg.
Men det kom langsomt til mig.
Jeg forstod ikke hvorfor, men…..
– jeg følte mig “nøgen”.
Uden ekstra “beskyttelses-udstyr” til at passe på mig.
Jeg kunne ikke længere “gemme mig”.
Lade som om.
Give mine ekstra kilo skylden for en dårlig dag (eller periode).
–
Jeg stod endelig med den krop, som jeg ønskede mig (i det store og hele) og følte mig mest af alt lidt fortabt.
Derfor kan det godt være overvældende at få godt gang i et længe ventet og ønsket vægttab
I dag er jeg slet ikke i tvivl.
Mine ekstra kilo, som jeg var så ubeskrivelig træt af, var et ekstra (fedt)lag af tryghed for mig.
Jeg kunne gemme mig lidt bag de irriterende kilo, så man så dem (troede jeg) – og ikke kaosset der foregik indeni mig.
Derfor følte jeg mig “nøgen” overfor andre, da kilo`erne begyndte af forsvinde igen.
–
Langt de fleste af de kvinder jeg arbejder sammen med er lykkelige for hver kilo der ryger af vægten.
Også er der dem som oplever samme usikkerhed som jeg gjorde.
Fordi de ekstra kilo har været mere end den irriterende store delle på maven, og de store tøjstørrelser.
De ekstra kilo har været et værn, et beskyttelseslag – så vi kunne skjule og passe på vores inderste.
Det har været trygt – og nemmere at håndtere hvad nu vi lige stod i….
– og når dette beskyttelseslag så (endelig som ønsket) forsvinder bid for bid, så møder vi verden uden sikkerhedsnet.
Det kan være en smule skræmmende.
Og faktisk – så er der nogen, der ubevidst begynder at spise sukker og crapmad igen, fordi denne nye slanke version af sig selv er for alt overvældende.
Kilo`erne og fedtlaget mangles….
– til at passe på dig.
–
Der er i min verden mange interessante spørgsmål at stille omkring et vægttab – og en overvægt.
Hvorfor?
Hvorfor kom kilo`erne i første omgang.
Og hvorfor kan de være svære at slippe igen.
– og hvorfor kan det medføre usikkerhed og utryghed at slippe kilo`erne igen, og nå derned som man ønsker.
Det er min passion ….
– at arbejde med det hele menneske, og stille det måske vigtigste spørgsmål til at knække koden på den lange bane…..
– hvorfor?
–
❤️ Malene
Det her kunne måske også være interessant for dig at læse:
Seneste kommentarer