Min datter må få 2-3 is – hver dag!

No kidding.

Og det er hun ærlig talt ganske godt tilfreds med.

Jeg har nemlig en opskrift på sunde og lækre sodavandsis

– helt uden tilsat SUKKER!

Hvis du ikke allerede ved det, så elsker jeg at finde gode alternativer til sukker – uden at gå på kompromis med smagen. Og jeg har verdens strengeste smagsdommer i huset, som kan sætte selv en vis Hr. Blackman i skakmat! Min datter på 7  – ved, hvad hun vil ha`- og er det ikke godt nok, så er der kontant afregning – og jeg må tilbage til køkkenet for at eksperimentere videre med de sunde ingredienser.

Men denne her opskrift på sodavandsvis kan hun slet ikke stå for.

Inden jeg giver dig opskriften på de lækreste sommeris, som tilmed er super lette at lave – så er der lige en lille vigtig detalje; Hvilke is-forme skal du bruge?

Hvorfor er is-forme af god kvalitet vigtig?

Fordi kun det bedste er godt nok til dig og dine børn – hvis du spørger mig. Når det kommer til køkkenredskaber, så er der 2 ting, som jeg vægter – at der ikke tilføres kemikalier til råvarerne, og at de er praktiske og nemme at håndtere.

Jeg blev først og fremmest forelsket i de her is-forme fordi:

  • De er lavet af rustfri stål – og helt uden skadelige stoffer
  • De kan holde for ever
  • Is-formene er nemme at rengøre
  • Selve pinden er lavet af bambus – og kan rengøres og genbruges, jamen hvor lækker er dèt lige…!
  • Og som en lille ekstra bonus har det vist sig, at de lækre sodavandsis er super nemme at få ud af formen, når der står en ivrig lille hånd klar til at tage imod lækkerbisken.

De får fingrene i de super lækre is-forme fra Økosjov lige HER!

BONUS INFO – de er pt. på tilbud!!!!

OK – og nu til opskriften.

Sodavandsis uden sukker

Du skal bruge:

(til ca. 6 stk. is)

3 dl dansk vand

1 økologisk banan

2 gode håndfulde frosne økologiske blåbær, hindbær, jordbær – eller hvad du lige har lyst til.

Det hele blendes i ca. 2 min. Hæld massen i is-formene, og sæt isene i fryseren i mindst 5 timer.

Min datter elsker sodavandsis med blåbær – helt som de er, men du kan tilføre ekstra luksus i form af sukkerfri-chokolade eller 85+ chokolade.

Rigtig god fornøjelse ❤️

Læs også:

Hvem er jeg egentlig?

Jeg hedder Malene, jeg er 46 år – og jeg har i over 10 år interesseret mig for og læst utallige bøger og artikler om stress og sukker. Jeg kommer fra en familie med diabetes og hjerte-kar-sygdomme – og kostvaner der på ingen måde hænger sammen med de potentielle (sygdomsmæssige) udfordringer som ligger i mine gener.

Da jeg bliver mor som 38 årig, og kigger ned på det vidunderlige lille menneske, der lægges i mine arme – bestemmer jeg mig med det samme for, at jeg vil finde en vej, så jeg kan være en super sund, stærk og rask mor for min lille datter mange år endnu – samtidig med at min datter skal have de absolut bedste vilkår for en god start her i livet med masser af sund og nærende mad.

Jeg har efterfølgende uddannet mig til Stress Mentor & Kostvejleder med speciale i vægttab og mindful spisning. Jeg er derudover i øjeblikket ved at tage endnu et speciale – indenfor noget der ligger mig meget på sinde – nemlig ”Børn & overvægt”.

Jeg har specialiseret mig i sammenhængen mellem de fire vigtige S`er, selvkærlighed, stress, sukker og søvn – og deres betydning for at lykkes med et vægttab.

***

“Jeg hjælper dig med at få et sundt og solidt fundament – og et liv du elsker!”

(eneste bivirkning – du taber dig og bliver sundere og mere glad)

Vi ses smukke!

Malene

Stress Mentor &

Kostvejleder med speciale i vægttab