Det tager lidt tid at tilberede denne Budda bowl…
– men jeg lover til gengæld, at den er det hele værd 👍🏻👍🏻
Jeg laver gerne en stor portion af alt, så jeg har til flere dage.
Jeg nyder denne salat/ret, som en hovedret – uden ekstra til.
Det skal du bruge til 1 portion:
Sværhedsgrad: Mellem+
🌱 25 gram spinat
🌱 50 gram spidskål, finhakket
🌱 20 gram blåbær
🌱 25 gram edamamebønner
🌱 25 gram cherry tomater, i skiver
🌱 20 gram agurk, i skiver halveret
🌱 35 gram avokado, i tynde skiver
🌱 30 gram vandmelon, i passende tern
🌱 15 gram granatæble
🌱 10 gram græskarkerner
🌱 10 gram smør, til stegning af græskarkerner (kan undlades)
🌱 Smag til med Himalayasalt og peber
🌱 50 gram sorte ris, brug ca. 1/4 pr. portion (gem resten i køleskabet, kan holde 1 – 2 dage)
🖐🏻 Vigtig note – de sorte ris skal koge i ca. 1 time.
Dertil kommer mangodressing og syltede rødløg.
(Opskrift i bunden)
Sådan gør du:
Tag en dyb skål og start med at lægge spinat og spidskål i bunden
Fordel derefter de øvrige ingredienser ved siden af hinanden på toppen.
Slut af med at drysse de smørstegte græskarkerner og lidt syltede rødløg over salaten – slut af med mangodressingen.
Er der noget i opskriften du ikke kan li`, så skift det evt. ud med noget andet grønt.
😋
💫
💡 Ernæringsdata – pr. portion (inkl. lidt syltede rødløg, 1/4 sorte ris og 1 portion mangodressing):
Kalorier: 495
Kulhydrater: 29,5 g
Protein: 10 g
Fedt: 35 g
–
Syltede rødløg
Det skal du bruge:
Sværhedsgrad: Let
🌱 150 gram vand
🌱 150 gram lagereddike
🌱 10 peberkorn
🌱 40 gram Sukrin gold
🌱 300 gram rødløg
Sådan gør du:
Skær rødløgene i passende tynde skiver.
Bland alle de øvrige ingredienser godt sammen – og tilføj rødløgene.
Lad blandingen stå i mindst 3 timer.
De syltede rødløg kan holde sig i køleskabet i et glas med låg i ca. 7 – 8 dage.
–
Mangodressing
Det skal du bruge – til ca. 6 portioner:
Sværhedsgrad: Let
🌱 200 gram blød, moden mango i tern
🌱 1/2 teskefuld Dijonsennep
🌱 1/2 teskefuld paprika
🌱 1 fed hvidløg
🌱 1/4 teskefuld Himalayasalt
🌱 1/2 dl Æblecidereddike
🌱 1 dl olivenolie
🌱 1/2 citron, saft og skal
Sådan gør du:
Blend alle ingredienser til en jævn, cremet dressing. Opbevar dressingen i køleskabet i et glas med låg – så kan den holde sig i flere dage 👍🏻
Kærlig hilsen
Malene
Din sundhedscoach 💚
Seneste kommentarer