Hjemmelavet snickers (du ikke vil dele med nogen ?)

Jeg er virkelig i det eksperimenterende hjørne lige nu, hvad angår søde sager uden e-numre og tilsat sukker. Og jeg må sige, at det bedste kvalitetsstempel jeg kan få, er når min lille datter står med glubske øjne, og vil have mere. Sådan er det med de her snickers. De er simpelthen så lækre, at jeg gemmer dem for resten af familien og sætter restriktioner på – for ellers er de VUPTI pist væk ?

Det gode ved de her hjemmelavet snickers er, at de er sunde – uden tilsat sukker eller andet, der kan lave ballade i din krop. MEN jeg vil dog lige nævne, at selvom de er sunde, så betyder det ikke, at de er uden kalorier. Nyd en eller 2 med største velbehag – og gem så resten væk.

Opskrift på snickers du bliver nødt til at gemme for alle de andre

Ingredienser:

  • 200 gram friske dadler uden sten
  • 2 spsk. kold vand
  • 80 gram saltede peanuts
  • 80 gram peanutbutter crunchy
  • 120 gram chokolade, mindst 85% kakao

Blend dadler og vand godt i en foodprocessor. Når du har en klistret masse, er det helt perfekt.

Hak de saltede peanuts groft og tilsæt det sammen med peanutbutter i massen. Rør godt rundt.

Find en bøtte, der kan komme i fryseren (ca. 12 x 9 cm) og læg bagepapir i bunden. Tilsæt din masse og fordel den jævnt.

Smelt din chokolade og hæld den ud over peanutmassen. Drys ekstra peanuts ovenpå chokoladen.

Lad dine snickers stå i fryseren i ca. 20 – 30 minutter – og skær dem derefter ud i små firkanter med en skarp kniv.

Kan holde ca. 6 dage i køleskabet.

Enjoy – med god samvittighed ?

Kærligst,

Din Sundhedscoach ?

Malene

Ps: Se mit webinar; “Opskriften der VIRKER til at slippe overspisning”.

Du kan se webinaret lige når det passer dig ??

Og det er naturligvis helt gratis ??

JA TAK – det lyder lige som noget for mig >>>

Det her kunne måske også være interessant for dig at læse:

 

Jeg hørte kun ordet “kræft”….