Sund nutella uden tilsat sukker og dumme e-numre

Må man egentlig godt skrive dum i et blog-indlæg? ? Hm, jeg vover pelsen – for vi ved jo godt, at e-numre ikke gør en dyt godt for os. Nå, men tilbage til den nutella – denne lækre, sprøde über-skønne nutella, er så lækker, at du lige så godt kan lave 2 portioner med det samme ?

Sund crunchy nutella er UDEN:

  • Tilsat sukker
  • Dumme e-numre (der kom den lige igen)
  • Gluten

Der er derimod MASSER af:

  • Mandler, som i adskillige undersøgelser har vist sig at have en positiv effekt på det det dårlige kolesterol og risikoen for hjerteanfald – også mandler reducerer også stigninger i blodsukkeret efter et måltid.
  • Hasselnødder, er rige på umættede fedtstoffer som har vist sig at sænke det “dårlige” kolesterol og hæve det godt. Hasselnødder er fulde af magnesium.
  • Økologi – for at undgå….you know ?

Nyd den sunde og lækre nutella på Slangens boller – opskriften finder du lige her; Slangens boller

Hjemmelavet sund crunchy nutella

Opskriften giver ca. 300 gram ren lækker nutella.

Ingredienser:

100 gram mandler

60 gram ristede hasselnødder

100 gram mørk 70+ chokolade (brug sukkerfri chokolade, f.eks. fra Cavalier, som er sødet med Stevia)

2 dadler

1 spiseske kakaopulver

2 dl mandelmælk

Sådan gør du:

Læg dadler i blød i vand i ca. 1/2 time. Gør det samme med mandlerne så du let kan “smutte” dem.

Brug en stavblender til at blende mandler, hasselnødder og dadler til en fin løs masse. Bland massen sammen med kakaopulver og mandelmælk. Smelt chokoladen og hæld den i massen imens du rører godt rundt. Hæld den nutella i et glas og sæt den i køleskabet i ca. 1/2 time – så er den perfekt til brug.

Kan holde i køleskabet i ca. 10 dage.

Rigtig god fornøjelse ❤️

Kærligst,

Malene