En rabarber er en grøntsag forklædt som frugt

Vidste du godt, at den rødgrønne rabarber anvendes som en frugt i køkkenet, men botanisk set er det en grøntsag? Grøntsag eller ej, så er rabarber skønne og lige med sol og sommer. Jeg elsker den syrlige æbleagtige smag, som er perfekt til en lækker sommerkage. Om sommeren bugner det af sprøde rabarber i butikkerne – og de nærmest springer ned i kurven. Så jeg var nødt til at lave en rabarberkage – og den er uden sukker og gluten, og så lækker til hygge på terrassen. (hvis det da ikke lige regner ?)

Her kommer opskriften på den lækreste sommer rabarberkage ?

Rabarberkage med masser af rabarber

2 æg

125 dadler i små stykker

1 dl ekstra jomfruolivenolie

1 dl mandelmælk

1/2 tsk. salt

1 tsk. bagepulver

100 gram kokosmel

80 gram rismel

300 gram friske rabarber skåret i ca. 1/2 cm tynde skiver

Sådan gør du:

Jeg elsker kager, der er til at have med at gøre – og det er denne kage ? Du blander det hele sammen til en fast masse – undtaget rabarberstykkerne. Læg bagepapir i en tærteform og fordel massen i formen. Derefter hælder du alle rabarberstykker ovenpå kagemassen.

Kagen bages i ovnen i 35 minutter ved 175 grader i en almindelig ovn og 165 grader i en varmluftsovn. Et Voilá – et stk. sommer rabarberkage med masser af rabarber er klar – lige til at spise. Jeg bruger soya creme i stedet for fløde, men ellers er en god vaniljeis eller flødeskum også et lækkert supplement til kagen.

Enjoy ?

Kærligst,

Malene