Om et lille øjeblik får du en opskrift på super lækre boller, der sætter godt gang i dine tarme
Og det er en rigtig god ide at sætte fokus på tarmene, fordi: Overspisning, sukker, stress og mangel på søvn kan påvirke dine tarme og din fordøjelse negativt.
– Og en fordøjelse der ikke virker optimalt, kan lave en masse ballade i kroppen.
Du kan blandt andet opleve en massiv træthed, voldsomme humørsvingninger, hovedpine, mavepine, oppustethed, væskeophobninger i kroppen – og vægtøgning. For bare lige at nævne nogle få symptomer.
Men den gode nyhed er…
Der er meget du selv kan gøre – for at skabe en god balance i tarmene igen, og dermed reducere eller helt fjerne mange af generne.
En ting er (selvfølgelig) hvad du spiser – og lige netop derfor får du en fantastisk opskrift på boller herunder, der sætter godt skub i tarmene.
Men aller først vil jeg lige ganske kort nævne 5 ting, som styrker dine tarme – udover det du spiser:
?? Vand – drik masser af vand. Vi hører igen og igen, at vi skal drikke en masse vand. Der er nok noget om snakken, ikke? ?
– Vand er med til at skabe et bedre flow i tarmene – og derudover er vand vigtig i mange andre af kroppens processer.
?? Motion – motion er med til at få (vigtig) bevægelse i tarmene som optimerer fordøjelsen.
– Derudover er der mange andre gode årsager til at dyrke motion.
?? Skær ned på sukkeret – som nævnt i indledningen, så er overspisning af mad uden fibre og i særdeleshed sukker med til at ødelægge den naturlige tarmflora, og sænke “gennemløbstiden” i kroppen. Skær ned på sukker, hvidt brød, pasta og ris – på daglig basis.
?? Køb gode mælkesyrebakterier til at genopbygge tarmfloraen. Har du tidligere spist masser af sukker og hvidt brød, så er det især en god ide til at fremme selve genopbyggelses-processen.
?? Ro – spis din mad i fred og ro. Lever du et stresset liv, kan det ofte afspejle sig i måden vi spiser på. Vi “sluger” maden – og giver ikke kroppen ro og plads til at få godt gang i fordøjelsesprocessen. Processen starter allerede ved spyttet, som er første led i fordøjelses-processen.
Og nu…
Ta-daa…..
En super lækker opskrift på boller, der styrker og nærer dine tarme ????
Gulerodsboller
(ca. 18-20 boller)
Det skal du bruge:
?200 gram solsikkekerner
?250 gram hørfrø
?300 gram mandler – malet
?500 gram revet gulerødder
?Saften fra 1 appelsin (evt. skal)
?8 æg
?1/1 teskefuld Himalayasalt
?2 teskefuld kanel
?2 teskefulde ingefærpulver (eller endnu bedre frisk ingefær)
?4 spiseskefulde loppefrøskaller
?4 spiseskefulde boghvedemel
?1 dl Fiber Sirup Clear
Sådan gør du:
Start med at rengøre og rive gulerødderne, og mal mandlerne til mel. Bland alle ingredienserne godt sammen og rør godt.
Form bollerne på en bageplade og bag dem midt i ovnen (varmluftsovn) ved 160 grader i ca. 35 – 40 min.
TIPS!
De er lækre selv efter en tur i fryseren – og de er ikke mindre end fantastiske med smør.
Prøv at blande andre grøntsager i blandingen, f.eks. 250 gram gulerødder og 250 gram blomkål.
–
Kærligst
Malene
Det her kan måske også være interessant for dig:
Seneste kommentarer