Jeg har i flere år prøvet at udvikle en opskrift på fastelavnsboller, som smager som en fastelavnsbolle…
– og samtidig lever op til mine standarder, når det kommer til naturlige og sunde ingredienser.
Og jeg har givet op hver eneste år.
Det har simpelthen ikke været godt nok.
–
Men i år – de her fastelavnsboller med 2 slags forskellig fyld smager VIRKELIG som en lækker fastelavnsbolle skal smage.
UDEN at det slår dit blodsukker eller sunde livsstil fuldstændig ud af kurs.
De her fastelavnsboller sidder lige i skabet, efter min (og resten af familiens) smag 😋
Og selvfølgelig skal du have min sunde opskrift på fastelavnsboller 👌🏻
BONUSINFO: Børnevenlig version er fastelavnsboller uden fyld, med chokolade.
Testet – og godkendt af min sødeste og største kritiker (min datter på 10!)👌🏻👍🏻
Fastelavnsboller med fyld – lowcarb
Det skal du bruge – til 14 fastelavnsboller
Sværhedsgrad: Mellem
Boller:
🌱 1 æg, ca. 50 gram
🌱 90 gram æggehvide
🌱 200 gram creme fraiche, 18%, laktosefri
🌱 140 revet mozzarella, 20%
🌱 1 dl fløde
🌱 40 gram blødt smør (rigtig smør)
🌱 1/2 teskefuld vaniljepulver
🌱 2 teskefuld bagepulver
🌱 20 gram kokossukker
🌱 2 spiseskefulde HUSK, loppefrøskaller
🌱 40 gram mandelmel (ikke fedtreduceret)
🌱 35 gram pofiber
Sådan gør du:
Pisk æggehviderne stive med kokossukker. Bland æg, creme fraiche, fløde, mozzarella og smør i en skål – og rør massen godt sammen. Tilsæt derefter vaniljepulver, mandelmel, pofiber, Loppefrøskaller og bagepulver – og rør det hele godt sammen. Til sidst vender du forsigtig æggehviderne i dejen.
Form 14 boller – og bag dem i en varmluftsovn ved 175 grader i ca. 20 min.
Lad dem køle af på en bagerist.
Det skal du bruge til 2 slags fyld:
☝🏻Portionerne er hver baseret på fyld til 14 fastelavnsboller.
Hvis du vil lave begge slags fyld til 14 boller, skal du altså kun lave halv portion af hver.
Vaniljecreme:
🌱 200 gram Philadelphia neutral, laktosefri
🌱 35 gram æggeblomme
🌱 20 gram kokossukker
🌱 1/2 teskefuld vaniljepulver
Sådan gør du:
Bland alle ingredienser i en skål – og pisk det hele godt sammen. Hæld vaniljecremen på en lille pande, og varm det langsomt op – imens du rører godt i cremen med en dejskraber. Rør indtil dejen er blevet tyk, det tager ca. 8 – 10 min. Lad cremen køle af.
–
Blåbærcreme:
🌱 1/2 l piskefløde
🌱 10 gram kokossukker
🌱 1 teskefuld vaniljepulver
🌱 100 gram blåbær – gerne frosne, som er tøet op inden brug
Sådan gør du:
Pisk fløden godt stiv, og vend de øvrige ingredienser i.
–
Del fastelavnsbollerne i 2 dele – og fordel fyldet på den nederste del af bollen. Læg den øverste bolle på – og pynt med smeltet chokolade på toppen. Jeg anbefaler 100 gram chokolade til 14 fastelavnsboller, mindst 70% kakaoindhold.
💫
I en almindelige fastelavnsbolle er der ca. 350 – 450 kalorier pr. fastelavnsbolle.
Og ca. 45 gram kulhydrater.
💡Energifordeling pr. fastelavnsbolle med vaniljecreme, inkl. chokoladepynt
Kcal.: 218
Kulh.: 8 g
Protein: 5 g
Fedt: 28 g
–
💡Energifordeling pr. fastelavnsbolle med blåbærcreme, inkl. chokoladepynt
Kcal.: 225
Kulh.: 8 g
Protein: 5 g
Fedt: 18 g
Rigtig god fornøjelse!
Kærlig hilsen
Malene
Din Sundhedscoach 💚
Det her kunne måske også være interessant for dig at læse:
Frisk og lækker snack, som du kan spise med god samvittighed
Seneste kommentarer