Marabou chokolade.
Rittersport.
Chokoladeskildpadder med flydende karamel.
Raider ?? TWIX
Toblerone.
Pålægschokolade.
Nutella…….!
Kan du komme i tanke om flere?
Det er faktisk ikke så underligt, at det er lige netop chokolade som vi har svært ved at holde fingrene fra.
Da jeg var sukkerafhængig spiste jeg chokolade hver dag.
Hver eneste dag.
Og masser af det.
Jeg var stresset, ked af det, træt – og jeg kunne slet ikke se eller overskue, hvordan jeg skulle komme igennem min dag.
Chokoladen hjalp mig.
Marabouchokolade og skildpadder med flydende karamel var mit kærligheds- og lykke-fix til mig selv.
Der er nemlig det med chokolade, at det indeholder flere stoffer, som man mener påvirker vores følelser:
✔️Chokolade menes at påvirke hjernes lystcenter.
Nogle af de stoffer, som der er i kakaobønner kan skabe en boblende følelse, som ligner den du oplever, når du er forelsket. (DET forklarer jo en hel del om hvorfor vi foretrækker chokolade ?)
✔️ Kakaobønnerne indeholder et stof (anandamid), som menes at påvirke hjernen på en måde, som ligner påvirkningen af cannabis (dog i meget mindre målestok).
Det får dig til at slappe af, og giver dig en følelse af lykke. Og så kan det dulme eller tage toppen af smerter.
✔️Chokolade menes også at øge niveuet af endorfiner i kroppen.
Endorfiner er et “lykke-hormon”, der får os i bedre humør og giver os en god følelse i hele kroppen.
✔️Det høje fedtindhold i chokolade, menes at kunne dulme følelsen af tomhed, usikkerhed og ensomhed.
✔️ Koffein- og sukkerindholdet i chokolade giver et hurtigt energi-boost.
Jeg spiste chokolade, fordi jeg ikke havde det godt……
Jeg manglede noget i mit liv.
Jeg manglede omsorg.
Jeg manglede ro.
Overskud.
Energi.
– og glæde.
Alt det jeg manglede, søgte jeg i chokoladen.
Når vi craver chokolade (tit og meget), så er der typisk noget vi mangler.
Og det kan være svært at indrømme over for sig selv – at vi faktisk mangler noget eller ikke trives lige nu.
Chokoladen hjælper os med lægge låg på – og give et her-og-nu fix, der løfter os lidt væk fra den følelse, som vi ikke synes er rar.
Eller vil se nærmere på.
Eller erkende.
–
Så når du ikke kan holde fingrene væk fra chokolade, så kan det altså betyde….
At du savner noget.
Eller har brug for at ændre noget i dit liv.
De typiske ting som kan få dig til at crave chokolade i (virkelig) store mængder – som jeg oplever igen og igen hos mine kursister er:
? At når du har kørt dig selv alt for hårdt – for længe
? Når du ikke lytter til dig selv – og dine inderste behov
? Når du har en utilfredsstillende relation / parforhold
? Når du ikke siger fra og står op for dig selv
? Når du ikke føler dig elsket
Så nu spørger jeg dig kærligt – ved du hvorfor du spiser chokolade, tit og i alt for store mængder? ?
Kærlig hilsen
Malene
Seneste kommentarer