De her spinatvafler, kan altså noget!
Jeg elsker alt, der er lækkert, og som kan hentes og tilberedes nærmest direkte fra fryseren.
De her grønne vafler kan fryses 👍🏻
Så er det faktisk kun at tage dem ud af fryseren – varme dem lidt i ovnen, hvis du kan li` dem lune – og lave fyldet.
I det her tilfælde får du opskriften på en lækker lakse-mousse, som du kan nyde sammen med din grønne vaffel…
-men du kan i princippet lave præcis det du har lyst til – tunmousse eller f.eks. æg og rejer.
Det skal du bruge til spinatvafler – 4 hele vafler
🌱 125 gram frisk eller frosset spinat
🌱 En stor håndfuld frisk persille
🌱 3 æg
🌱 4 dl havre- eller mandelmælk
🌱 150 gram boghvedemel
🌱 50 gram kastanjemel (kan erstattes af boghvedemel)
🌱 2 spiseskefulde loppefrøskaller
🌱 1 teskefuld bagepulver
🌱 1 teskefuld Himalayasalt
🌱 Smag til med peber
(Spinatvaflerne kan tilføres mere smag i form af hvidløg, krydderurter og krydderier, hvis du foretrækker en mere markant vaffel)
Sådan gør du:
Bland mel, loppefrøskaller og bagepulver i en skål. Blend spinat (skyld spinaten og pres al vandet af den), persille, mælk og æg først – blend godt. Tilsæt derefter melblandingen. Blend blandingen til en ensartet lind dej. Lad gerne dejen hvile ii 20 min. Lav dine vafler i et vaffeljern til de er gyldne og gennembagte.
–
Det skal du bruge til lakse-mouse (1 person)
🌱 100 gram røget laks
🌱 En lille håndfuld dild, skyllet og hakket
🌱 1/2 lille rødløg i skiver – til pynt
🌱 20 gram mayo
🌱 Smag til med friskpresset citron, og evt skaller
🌱 Smag til med Himalayasalt og peber
🌱 Tilsæt evt 1/2 teskefuld røget paprika – kan undlades
🌱 2 – 3 håndfulde salat
Sådan gør du:
Bland alle ingredienser godt sammen, og server ovenpå den grønne vaffel.
Pynt med salat og rødløg.
Mange hilsner
Malene
–
Det her kunne måske også være interessant for dig at læse:
Seneste kommentarer