Vi kvinder altså…….
Vi = mange af os kvinder – har travlt med at gøre karriere, passe vores børn, gøre rent, købe ind, ordne vaske tøj, lave mad – og gøre klar til den næste dag, hvor alt starter forfra igen.
Vi skal være den smukke og attraktive kone med den veltrænede mave, som giver vores mand fantastisk sex – gerne flere gange om ugen selvfølgelig.
Vi skal bage kage til børnenes skole fordi, vi selvfølgelig har lidt ekstra overskud til at lave kreative cup cakes med – lad os bare være ærlige – lidt klamme toppings.
Vi tager på cafe med veninderne, og prøver at se sofistikeret ud imens vi siger trøstende ord til veninden, der fortæller om sit dårlige ægteskab. Vi lægger øre til endnu et dårligt fungerende ægteskab, og nikker anerkendende og forstående hen over vores cafe latte – og tænker på, at vi skal gå nu, hvis vi skal nå at handle ind inden vi henter børnene.
Vi haster hjem og smider indkøbsposerne på bordet, imens vi skælder ud på børnene, der løber rundt og smider ting i hovedet på hinanden.
Vi hjælper med lektier imens vi snitter og hakker grøntsager, som vi på forhånd godt ved skaber en dårlig stemning omkring middagsbordet, fordi børnene rækker tunge af vores grøntsagsstave.
Kan vi nå det efter børnene har været i bad (imens vi ryddede bordet efter aftensmad og lavede madpakker) – skynder vi os til spinning eller pump.
Vi tager et langt varmt bad, og tænker lidt opgivende på, hvad den fitness time egentlig skulle gøre godt for, drilledællen på maven er der stadig, og måske er den endda blevet lidt større på det sidste?
Vi skynder os at blive færdig, så vi kan komme i seng og foregive at vi sover inden manden kommer i seng.
Vi er egentlig også trætte af, at han bare sidder på sofaen og ser sport eller Netflix, når der stadig er masser af vasketøj, der skal lægges sammen.
I morgen aften skal vi selvfølgelig give ham det mest fantastiske sex – det er jo fredag, så i morgen skal det være!!
Kan du spejle dig i noget af ovenstående?
Faktisk er ovenstående en del af min præsentation af min blog.
Og hvorfor kan du læse det lige her?
FORDI:
Det er let at glemme sig selv i en hektisk hverdag, hvor opgaver og stress kommer til at fylde mere og mere. Det bliver sværere og sværere at se sig ud af den uoverskuelige hverdag, som du selv har været med til at skabe. Følgerne er til at tage at føle på:
- Du er træt – også selv om du lige er stået op
- Du sover dårligt
- Du har hjertebanken
- Du har ondt i kroppen
- Du har sygdomsangst
- Du føler ikke at du slår til
- Du har mistet lysten til sex
- Du spiser dårligt
- Du tager på selv om du træner
- Du har et stort sukkerforbrug
- Du har cravings om eftermiddagen og aftenen
- Du drikker måske lidt for meget
- Du mangler overskud
- Du har svært ved at koncentrere dig
- Du er modløs
- Du er trist
- Du er forvirret
- Du glemmer ting
- Du er ikke nærværende
- Du har flere dårlige dage end gode dage
- Du føler du svigter dine børn
- Du føler du svigter din mand
- Du føler du svigter dine veninder
- Du føler du svigter dine gamle forældre
- Du føler dig selv svigtet
- Du føler dig ikke elsket
- Du har måske givet op på nogle områder i dit liv – du kan jo ikke ændre noget alligevel.
Jeg ved alt om, hvordan det er at glemme sig selv! Og jeg kan genkende mig selv i stort set alle de (tragisk)komiske situationer som jeg har beskrevet ovenfor.
Heldigvis fandt jeg en vej ud af al suppedasen – ikke fra den ene dag til den anden – og jeg er slet ikke i mål endnu. Men jeg er godt på vej, og selve rejsen er fantastisk i sig selv.
Vil du læse mere om min rejse fra et liv fuld af stress og uoverskuelige opgaver – til et liv der mere og mere leves på mine helt egne præmisser? Vil du guides igennem 8 trin til mere sundhed og glæde i DIT liv – og få mine aller bedste anbefalinger af mentorer til livsforandringer?
Kærligst,
Malene
Seneste kommentarer