Jeg får det samme spørgsmål – igen og igen:
“Hvor meget motion skal jeg dyrke om ugen for at tabe mig?”
Og jeg kan lige så godt med det samme afsløre…
– det er der ikke et endegyldigt svar på.
Fordi:
Når det kommer til vægttab og motion, er det SUPER vigtigt at finde en balance, der giver mening på den lange bane.
Det er indlysende, at hvis man f.eks. løber 20 km hver eneste dag, så taber man sig hurtigere end hvis man løber 2 km hver 14. dag.
(hvis man vel og mærke samtidig fokuserer på en sund og nærende kost)
Men grunden til at det er altafgørende at finde et niveau, der passer til lige netop din hverdag og ikke mindst fysiske udgangspunkt er, at hvis man sætter barren for højt, så risikerer man:
✔️ at få skader – der betyder, at man bliver nødt til at tage en ufrivillig pause.
✔️ at miste motivationen, fordi man ikke kan leve op til sine egne forventninger på den lange bane.
“Alt eller intet” mentaliteten bruger vi ikke kun, når det kommer til at spise chokolade
Vi har alle en god fornemmelse af, hvad der er sundt at spise – og hvad der er usundt.
Hvis man gerne vil tabe sig, og alligevel kommer til at spise chokolade eller kage en eftermiddag, så er man “faldet i” – som det så populært hedder – også kan det hele være lige meget.
Så spiser man videre.
Af chokolade og kage.
Fordi – så kan det også bare være lige meget.
–
Det er det samme med motion.
Har man besluttet sig for at løbe en lang tur 3 gange om ugen – og man kun når at komme ud at løbe én gang (måske fordi man har ekstra travlt på jobbet), ja så kommer “alt eller intet” mentaliteten væltende ind over en.
Og man stopper måske helt med at løbe – i hvert fald i en periode.
Fordi man ikke levede op til sine egne forventninger.
I stedet for at glædes over, at man faktisk formåede at løbe en tur – midt i en stresset uge med minimal overskud.
Hvorfor sætter jeg fokus på det her?
Fordi det er SÅ vigtig, at finde et realistisk niveau, når det kommer til motion og bevægelse.
Bliver det for overvældende, er planen for stram – så giver man op.
Og du ved sikkert godt, at den bedste motion er den man rent faktisk får gjort 👌🏻
Så lav en realistisk plan – der giver mening for dig – på den lange bane.
På med løbeskoene – kan varmt anbefale Asics løbesko (reklamelink) – og så afsted 💪🏻 💪🏻
–
Har du ikke energi eller overskud til at løbe en dag – så gå en lang tur.
En lang gåtur tæller stadig i det samlede “kalorie-regnskab” og er samtidig fantastisk til at sænke stressniveauet – og optimere nattesøvnen.
Kærlig hilsen
Seneste kommentarer