De lækreste småkager med GOD samvittighed
Jeg diskuterer med min lille datter stort set hver eneste dag på vej hjem fra skole; “Hvad må jeg få at spise når jeg kommer hjem?” Det gør vi – selv om hun ved, at hun må få alle de grøntsagsstave hun ønsker, frugt – og selvfølgelig left overs i madpakken. That`s it. En gang i mellem laver jeg en lækker smoothie eller noget andet, der bryder hverdagen – og som bare bringer lykke og glæde ind i et lille pigehjerte. Det skal der bestemt også være plads til.
Banan småkager uden gluten og sukker
Men min glæde er stor når jeg rammer fuldstændig plet med at overraske hende med “noget lækkert”, som hun elsker at hygge med – og som jeg med god samvittighed lader hende spise. Derfor vil jeg nu give opskriften på de himmelske sprøde banan småkager videre til dig, så du kan glæde dig selv eller et par skønne unger med god samvittighed.
Jeg er inspireret af en opskrift fra Cathrine yoga, som igen er inspireret fra en opskrift fra en stor hemmelig kagebog 🙂
Sprøde banan småkager á la Malene
Ca 1o småkager
- 3 store modne bananer, most
- 80 gram glutenfri havregryn, fintvalsede
- 1/2 teskefuld vaniljepulver
- 1/2 teskefuld havsalt
- 4o gram mørk chokolade
- 40 gram kokosmel
- 1 teskefuld chiafrø
- 1 teskefuld agavesirup – jeg bruger den uden sukker
- En skvis mandelmælk, som min mor ville have sagt 🙂 – kan undlades
Tænd ovnen på 180 graders varmluft. Mos bananerne med en gaffel og tilsæt derefter de øvrige ingredienser.
Smør papiret med kokosolie og form ca. 10 småkager med en ske. Bag dem i ovnen i ca. 25. minutter. Herefter tager du småkagerne ud af ovnen og vender dem – kagerne bager 5 minutter, inden de er helt færdige 🙂
Dagen efter smager de bedst, hvis du lige rister den i 2 minutter.
De smager ikke søde, men giver en “lækkerheds-fornemmelse” og mætter fin en lille mave om eftermiddagen, så den kan holde sig til aften – med en mors gode samvittighed 🙂
Rigtig god fornøjelse.
Kærligst,
Malene
Seneste kommentarer