Jeg ved det.

Det er et mærkeligt navn til noget så fredeligt som boller.

Men det hænger sådan her sammen:

Jeg har den dejligste veninde, som bor i USA. Jeg var så heldig at besøge hende i marts måned, og jeg spiste hendes kernesunde-boller med den største appetit. Hun bliver kaldt for slangen – og det har intet at gøre med at hun er en “slange”, intet kunne være mere forkert end det. Men hun har et af de her efternavne, som bare klinger godt på et “kælenavn”, hendes blev så Slangen ?

Slangens super sunde boller

Jeg har leget en smule med opskriften – ellers er det helt og aldeles Slangens opskrift på super sunde boller, som også nydes af de kære små. Perfekte til morgenmaden, som et lille mellemmåltid, til madpakken, til terrassen – og det bedste af det hele, spis dem med den bedste samvittighed ?

Here we go:

Ingredienser til ca. 20 – 23 boller

(ved 23 boller er der ca. 150 kcal i hver bolle)

1 liter vand, koldt

1 pakke gær

400 gram fuldkornsrismel

150 gram mandelmel

150 gram havregryn

4 spiseskefulde chiafrø, ca. 40 gram

4 spiseskefulde hørfrø, ca. 40 gram

2 spiseskefulde hampe protein, ca. 40 gram

1/2 teskefuld salt

Sådan gør du: Rør gæren ud i vandet, og rør godt. Tilsæt alle de øvrige ingredienser og rør godt. Dejen skal være jævn, uden at være alt for fast. Synes du, at den er for tynd så tag lidt ekstra fuldkornsrismel eller havregryn, er det blevet for sej, så tag lidt ekstra vand i.

Lad dejen hæve et lunt sted i ca. 1 time.

Form 20 små boller, og drys evt. med solsikkekerner. Bollerne sættes ind i ovnen ved 200 grader (varmluftsovn) i 10 min. Herefter skruer du ned for varmen til 160 grader (varmluftsovn) og bager bollerne færdig i 10 ekstra minutter. (20 minutter i alt)

Bollerne er særdeles velegnet til fryseren – er super lækre selv efter en tur i fryseren.

Bon appetit ??

Kærligst,

Malene