Grøntsager stegt på panden i smør – med revet ost og frisk basilikum.

Du kan godt høre det ikke? 🤩

Det er super lækkert.

Jeg serverer faktisk klatkagerne direkte fra panden, med lidt frisk basilikum og evt. halve cherrytomater.

Et let og lækkert tilbehør, der passer til stort set alt.

Du kan også stege dem på grillen – sammen med asparges i baconsvøb.

Det skal du bruge – til 6 klatkager:

Sværhedsgrad: Let

🌱 200 gram squash, groft revet

🌱 120 gram gulerødder, revet

🌱 100 gram spidskål, finthakket

🌱 2 – 3 fed hvidløg, finthakket

🌱 Frisk basilikum, grovhakket

🌱 150 gram æg, ca. 3 små æg

🌱 50 gram revet ost +45

🌱 Smag til med Himalayasalt og peber, evt. krydderimix

🌱 20 gram smør til stegning

Sådan gør du:

Når du har gjort alle grøntsager klar, så klem vandet godt fra squash inden du går videre.

Bland og rør alle ingredienser godt sammen i en skål – smelt derefter smørret på panden ved mellem varme.

Form 6 klatkager og steg i ca. 5 min på hver side – til de er gyldne.

Jeg nyder squash klatkager med laks, kylling, frikadeller – ja de er faktisk lækre til stort set alt 🤩

💫

💡Energifordeling ved 6 squash klatkager, pr. stk:

Kcal.: 108

Kulh.: 3 g

Protein: 7 g

Fedt: 8 g

Rigtig god fornøjelse!

Kærlig hilsen

Malene

Din SUNDcoach 💚

 

Sund og glad banner