Kan du li` boller med “bid” i, så MÅ du ikke snyde dig selv for de her boller.

De er smæk-fulde af superfood ingredienser, som din krop vil elske ?også er de bare virkelig lækre ?

Bollerne er bland andet med:

Kastanjemel: 

Ægte kastanjer indeholder A- (betacaroten), B-, C- og E-vitaminer. De er meget kaliumrige og indeholder også mineraler som kalk, magnesium, jern, fosfor og zink. De enkeltumættede fedtsyrer i kastanjer virker kolesterolregulerende, og nødderne er meget rige på fibre, der bl.a. styrker tarmfloraen. Kastanjer er fri for gluten ??

NB: Kastanjen indeholder ca. 20 gram sukker pr. 100 gram. Jeg anbefaler alligevel at nyde kastanjen, da fordelene ved at spise kastanje er mange. Og “sukkeret” fordeles i mange boller ??

Para-nødder:

Paranødden er kulhydratfattig og samtidig er det den nød, som har den højeste koncentration af selen, som bl.a. hjælper med at rense kroppen for kviksølv. Selen er et sporstof, som ifølge flere undersøgelser er en kraftig antioxidant og understøtter dit immunforsvar. Til sidst skal også nævnes, at selen er med til at fremme dannelsen af et af de vigtige hormoner til at styrke stofskiftet.

Kastanjeboller med “bid” i ?

Det skal du bruge til ca. 15 boller:

? 6 dl koldt vand

? 20 gram gær

? 100 gram hakkede Paranødder

? 1 spiseskefuld kokossukker

? 2 teskefulde Himalayasalt

? 1 dl hørfrø

? 1 dl solsikkekerne

? 6 dl fuldkornsrismel

? 2 dl kastanjemel

Sådan gør du:

Rør vand og gær godt sammen-  tilsæt alle de øvrige ingredienser og rør godt.

Dejen er meget flydende, og det er helt som det skal være ??

Lad dejen hæve natten over på køkkenbordet (mindst 12 timer) med et vådt viskestykke over.

Fordel bollerne med en ske (ligner lidt store klatter), på en bageplade med bagepapir, og bag bollerne i ovnen ved 180 grader i ca. 35 min.

Nyd bollerne med lidt smør eller ost og peberfrugt i skiver ?

?

Interessant læsning – artikel fra videnskab.dk:

“Forskerne har vist sammenhængen ved at analysere data fra 29 studier med mere end 800.000 deltagere.

I studierne har forsøgspersoner spist både valnødder, mandler, hasselnødder, cashewnødder, pistachienødder, pekannødder, paranødder og jordnødder. Alle nødderne så ud til at beskytte mod hjertesygdom og tidlig død.

»Nødder og jordnødder har et højt indhold af fibre, magnesium, flerumættet fedt – næring, der er gavnligt i forhold til at mindske riskoen for hjerte-kar-sygdomme, og som kan reducere kolesterolniveauer,« siger en af studiets forfattere, videnskabelig assistent Dagfinn Aune fra Imperial College London, til The Telegraph.

»Nogle nødder, især valnødder og pekannødder, har også et meget højt niveau af antioxidanter, hvilket kan bekæmpe oxidativ stress og muligvis reducere risikoen for kræft.”

Læs mere her:

https://videnskab.dk/krop-sundhed/noedder-mindsker-risiko-for-hjertesygdomme-og-kraeft 

Mange hilsner

Malene

Din sundhedscoach ?
Stress Mentor ? Kostvejleder med speciale i vægttab ?
Børn og overvægt ? Mindful spisning ? Søvncoach
Sund og glad banner