Hvem er jeg?
Jeg er uddannet Stress Mentor og kostvejleder.
Jeg elsker sundhed og velvære. Jeg læser utallige bøger og artikler med nyheder indenfor den seneste forskning og viden. Jeg deltager på diverse selvudviklings kurser med forskellige grene indenfor blandt andet sundhed og velvære. Jeg prøver teknikker og redskaber af på mig selv – og jeg vil dele al den viden jeg har og løbende får – med dig ❤️
Jeg vil være sund og glad! Det fortjener jeg!
Sundhed og velvære interesserer mig – fordi jeg helt grundlæggende mener, at vi skal spise det mad som gør vores krop stærk og godt. Fordi vi skal være taknemmelige for dette liv og passe godt på det. Fordi vi skal stresse ned og i stedet nyde livet i stor stil – alene og sammen med de mennesker vi elsker. Jeg er nysgerrig på, hvorfor jeg nogle gange (læs ofte) vælger sukker, som jeg ved bliver kaldt for “det hvide gift”, fremfor broccoli som menes at beskytte kroppen mod blandt andet forskellige kræftformer. Jeg er nysgerrig på, hvordan jeg får vendt tanken “jeg har brug for at lægge mig på sofaen” til “jeg løber eller går lige en tur”. Jeg er nysgerrig på, hvordan jeg træffer de bedste valg for mig – som gør mig godt, sund og glad.
Stress i hverdagen
Vi = mange af os kvinder – har travlt med at gøre karriere, passe vores børn, gøre rent, købe ind, ordne vaske tøj, lave mad – og gøre klar til den næste dag, hvor alt starter forfra igen.
Vi skal være den smukke og attraktive kone med den veltrænede mave, som giver vores mand fantastisk sex – flere gange om ugen.
Vi skal bage kage til børnenes skole fordi, vi selvfølgelig har lidt ekstra overskud til at lave kreative cup cakes med – lad os bare være ærlige – lidt klamme toppings. Vi tager på cafe med veninderne, og prøver at se sofistikeret ud imens vi siger trøstende ord til veninden, der fortæller om sit dårlige ægteskab. Vi lægger øre til endnu et dårligt fungerende ægteskab, og nikker anerkendende hen over vores cafe latte – og tænker på, at vi skal gå nu, hvis vi skal nå at handle ind inden vi henter børnene. Vi haster hjem og smider indkøbsposer på bordet, imens vi skælder ud på børnene, der løber rundt og smider ting efter hinanden.Vi hjælper med lektier imens vi snitter og hakker grøntsager, som vi på forhånd godt ved skaber en dårlig stemning omkring middagsbordet, fordi børnene rækker tunge af vores mad. Kan vi nå det efter børnene har været i bad (imens vi ryddede bordet efter aftensmad og lavede madpakker) – skynder vi os til spinning eller pump. Vi tager et langt varmt bad, og tænker lidt opgivende på, hvad den fitness time egentlig skulle gøre godt for, drilledællen på maven er der stadig, og måske er den endda blevet lidt større på det sidste? Vi skynder os at blive færdig, så vi kan komme i seng og foregive at vi sover inden manden kommer i seng. Vi er egentlig også træt af, at han bare sidder på sofaen og ser sport, når der stadig er masser af vasketøj, der skal lægges sammen. I morgen aften skal vi selvfølgelig give ham det mest fantastiske sex – det er jo fredag, så i morgen skal det være!
Har du stress symptomer?
Genkender du noget af det jeg skriver? Kan du finde noget, der passer på dig? Jeg kan finde en del, der passer eller har passet på mig. Du har de bedste intentioner, og arbejder målrettet og fokuseret på at nå det hele og sørge for, at dine børn, mand, øvrige familie og veninder har det godt. Men hvad med dig?
Det er let at glemme sig selv i en meget travl hverdag, hvor opgaver og stress kommer til at fylde mere og mere. Det bliver sværere og sværere at se sig ud af den hektiske hverdag, som du selv har været med til at skabe. Følgerne er til at tage at føle på:
- Du er træt – også selv om du lige er stået op
- Du sover dårligt
- Du har hjertebanken
- Du har ondt i kroppen
- Du har sygdomsangst
- Du føler ikke at du slår til
- Du har mistet lysten til sex
- Du spiser dårligt
- Du tager på selv om du træner
- Du har et stort sukkerforbrug
- Du har cravings om eftermiddagen og aftenen
- Du drikker måske lidt for meget
- Du mangler overskud
- Du har svært ved at koncentrere dig
- Du er modløs
- Du er trist
- Du er forvirret
- Du glemmer ting
- Du er ikke nærværende
- Du har flere dårlige dage end gode dage
- Du føler du svigter dine børn
- Du føler du svigter din mand
- Du føler du svigter dine veninder
- Du føler du svigter dine gamle forældre
- Du føler dig selv svigtet
- Du føler dig ikke elsket
- Du har måske givet op på nogle områder i dit liv – du kan jo ikke ændre noget alligevel.
Det er til til forandring!
På bloggen bliver du mødt med åben arme og en hudløs ærlig indgangsvinkel til et sundere liv med mere velvære. Jeg vil komme med inspiration, konkrete redskaber og anbefalinger – blandet med en god portion humor og ærlighed. Sammen kommer vi nærmere målet om et liv uden de førnævnte punkter, der alle er med til at kaste en skygge over det glade og sunde liv du fortjener.
Kærligst ❤️
Malene
Din sundhedscoach
Generelt om SUND OG GLAD:
Mail: malene@sundogglad.nu
Mobil: 50 72 86 39
CVR: 33785356
Handelsbetingelser:
Bemærk venligst, at såfremt du modtager en e-bog uden betaling (gratis gave eller lignende), er nedenstående ikke gældende.
Dog er er afsnit om Rettigheder undtaget dette, og er altså gældende også ved modtagelse af e-bog uden betaling.
Du handler med
Sundogglad.nu / Malene Boel Olesen:
Marsvænget 148
6710 Esbjerg V
Stress Mentor & Certificeret Kostvejleder med speciale i vægttab, børn og overvægt og mindful spisning.
Betaling
Alle betalinger sker via Stripe.
Levering
E-bog
Din e-bog leveres umiddelbart efter et gennemført køb i form af et download link til din mail adresse.
Online kurser
Du modtager første link til dit online kursus umiddelbart efter et gennemført køb i form af en mail med links. De efterfølgende links kommer derefter løbende.
Det er dit ansvar, at du oplyser den korrekte mailadresse.
Fortrydelsesret
DER YDES IKKE FORTRYDELSESRET PÅ DIGITALE VARER, ONLINE KURSER ELLER PRAKTISKE FORLØB (herunder e-bøger eller lydbøger). Så snart dit køb er gennemført, vil du derfor ikke længere kunne fortryde købet.
Dog er følgende gældende ved 1:1 forløb:
1.
Vælger du at investere i et 1:1 mentor-forløb med mig, så kan du op til 30 dage efter køb (købsdato) få refunderet 50% af hele forløbets pris, hvis du indbetaler hele beløbet på én gang.
Mellem 30 – 60 dage, refunderes 25% af hele forløbets pris.
–
Vælger du rate-betaling, og ønsker du at opsige aftalen igen (indenfor 30 dage), hæfter du for 3 måneders ratebetaling.
Du kan opsige aftalen op til 30 dage efter køb (købsdato).
Rettigheder
Du er berettiget til at anvende det købte produkt til personligt, ikke-erhvervsmæssigt formål, men ikke til videresalg, overførsel eller overdragelse til tredjemand.
Persondatapolitik
Hvad gør jeg med dine personlige oplysninger? (persondatapolitik)
Nyhedsbreve:
Når du signer dig op til mine nyhedsbreve, samtykker du samtidig i, at jeg løbende må sende nyhedsbreve til dig med information om nyheder og tilbud. Denne service kan du selv til enhver tid og uden omkostninger afmelde igen.
Sundogglad.nu gemmer ikke navne og e-mail adresser på brugere, der har afmeldt nyhedsbreve.
Bestillinger:
For at du kan indgå en aftale med mig hos Sundogglad.nu, har jeg brug for følgende oplysninger fra dig:
- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- E-mail adresse
Jeg foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere din bestilling til dig.
Personoplysningerne registreres hos Sundogglad.nu og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Direktøren for Sundogglad.nu har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Direktøren for Sundogglad.nu er Malene Boel Olesen.
Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.
Som kunde har du mulighed for indsigt i – og mulighed for at gøre en indsigelse i vores registrering af data om dig. Har du spørgsmål til denne mulighed, så bedes du venligst kontakte mig via følgende e-mail malene@sundogglad.nu
Brug af rabat eller gavekort
Det er kun muligt at bruge én rabatkode eller ét gavekort ad gangen. Det er ikke muligt at få udbetalt eventuelle gavekort eller rabatter.
Lovvalg og værneting
Disse betingelser er underlagt dansk ret. Enhver tvist, der udspringer af disse betingelser, skal afgøres efter gældende retspraksis.
Seneste kommentarer