Romkugler med lækre og SUNDE ingredienser

Som ganske ung arbejdede jeg i en bagerbutik. Og jeg ved, at du ved det, jeg ved det – alle ved det; Romkugler er lavet af alt det der ikke bliver solgt (= for gammelt) eller alt det som lige har været en hurtig tur på gulvet. Men vi er egentlig lidt ligeglade – for romkugler smager bare fantastisk!

Som 10-årlig var jeg indlagt på sygehuset i 8 dage. Jeg havde ingen appetit på det sygehus, men hver dag kom min mor med en romkugle til mig – som jeg så spiste med den største fornøjelse. Jeg har mange minder om romkugler, men det er år siden jeg har spist en romkugle – fordi de små affalds-bomber jo ikke ligefrem er super nærende eller giver en masse god energi til hjernen eller kroppen.

Men nu har jeg fundet løsningen til alle romkugle-elskere ❤️

Her kommer opskriften på romkugler, som smager som romkugler – bare med en masse nærende ingredienser, der ikke f.. dit blodsukker op.

RIGTIG god fornøjelse!

Himmelske romkugler – dem du altså prøve:

75 g friske dadler uden sten

2 modne bananer

2 spsk. glutenfri havregryn

2 spsk. kakaopulver

100 g mandelmel

2 spsk. peanut butter

1 spsk. rom aroma

Overtræk: Mørk chokolade, gerne 85%, smeltet

Drys: Finthakkede mandler, kakaopulver eller chiafrø.

Blend alle ingredienser sammen til en kompakt masse i en foodprocessor. Massen skal være fast, men ikke for tør. Hvis massen føles for våd, kan du tilsætte lidt ekstra af de tørre ingredienser og modsat, hvis den er for tør.

Sæt romkugle-massen i køleskabet i 15 min og form derefter massen til lækre romkugler, dyb dem i smeltet chokolade, og drys eller rul den i det drys du ønsker.

Sæt dem i køleskabet et par timer – og nyd dem sammen med hele familien, med den bedste samvittighed.

Kærligst,

Malene