Jeg er FAN 👌🏻
Jeg faldt over denne frokosttærte med laks – udviklet af dygtige Jane Faerber fra Madbanditten.
Jeg prøvede den af – og ja, jeg er FAN 🤩
(Jeg har lavet ganske få tilretninger)
Den er virkelig lækker – og så mætter den mig i op til 8 timer (virkelig mætter)!!
Skøn, mættende og lækker frokost til 2 dage – jamen er det ikke bare med at prøve den af? 😋
Det skal du bruge – til 4 portioner:
Sværhedsgrad: Let
Bund:
🌱 5 hårdkogte æg, ca. 300 gram (pillet)
🌱 150 gram smør
🌱 Purløg, alt det du kan li`.
🌱 Friskkværnet peber
Fyld:
🌱 150 gram creme fraiche, 18%
🌱 100 gram avokado, i skiver
🌱 100 gram røget laks
🌱 100 gram store rejer
🌱 dild
🌱 1 citron
🌱 70 gram ørredrogn
Sådan gør du:
Del de kogte og afkølede æg i grove tern. Smelt smørret og bland æg, smør, purløg og peber godt samme. Fordel bundmassen i en lille tærteform og sæt den i køleskabet i et par timer.
Når bunden er fast smører du creme fraiche ovenpå – og fordeler avokadoen ovenpå creme fraichen.
Læg nu strimler af laks og rejer ovenpå avokadoen og pynt til sidst med rogn og dild.
Skær citronen i både.
💫
💡 Energifordeling pr. portion (ved 4 portioner)
Kcal.: 550
Kulh.: 5,25 g
Protein: 21 g
Fedt: 52 g
Kærlig hilsen
Malene
Din sundhedscoach 💚
Det her kunne måske også være interessant for dig at læse:
Seneste kommentarer