Når du falder i – altså spiser løs af børnenes fredagsslik, støvsuger skufferne for chokolade – gammel kage og rester fra julen, så vil jeg gerne invitere dig til at gøre 2 ting:

1. Vi kalder det “at falde i”, men i virkeligheden så er det kroppen, der prøver at fortælle dig noget.

I min verden er det forkert at bruge udtrykket “at falde i” – fordi der kan være så megen værdifuld viden i det bare at give los og bare spise løs af sukkeret.

Hvis du altså tør stoppe op, og kigge nærmere på det

– i stedet for at slå dig selv oven i hovedet.

Der er mange varianter af “at falde i” – måske bruger du selv nogle af dem:

“Jeg har en rygrad som en regnorm!”

“Jeg kan bare ikke tabe mig!”

“Det er lige gyldigt, hvad jeg gør – jeg KAN bare ikke lade slik og chokolade være!”

“Jeg er nok bare en af dem, der ikke kan styre min sukkertrang!”

***

Hvad tror du der sker, når du gang på gang fortæller dig selv, at lige netop DU bare ikke kanlære at lade slik, chokolade, kage og sodavand være?

Nemlig!

Du begynder at tro på det!

I stedet for at bekræfte overfor dig selv, at nu gik det “galt igen”

– så prøv i stedet for at sige til dig selv; “Nå for søren, der er vist lige noget jeg skal have kigget på!”

***

2. STOP OP! ✋

Se på budskabet, der ligger bag de tomme slikposer og krøllede chokoladepapir.

Jeg ved godt, at det er hamrende frustrerende og dit indre er på grænsen til ragnarok – og det er let at slå sig selv oven i hovedet endnu engang.

Men prøv alligevel at stoppe op næste gang du “falder i” – og tag en dyb indånding og stil dig selv følgende spørgsmål:

* Er der noget jeg prøver at flygte fra lige nu?

* Er der noget, der er så smertefuld for mig, at jeg ikke kan være i det lige nu?

* Overpræsterer jeg lige nu, og overhører mine behov? 

(Det kan være at sige fra på arbejde, sætte grænser eller at prioritere dig selv og basale behov som for eksempel søvn)

***

Du er ikke alene, derude! Der er mange, der har det helt ligesom dig!

Det er en lille øvelse – men tro mig, det er så effektiv!

Prøv den næste gang du mærker uroen i kroppen, og billeder af skumfiduser og chokolade skildpadder bliver ved med at køre rundt i hovedet på dig – og du føler at der ikke er anden udvej end at overgive dig til slikskålen.

*** 

PS: Vil du ganske uforpligtende læse mere om, hvordan du kan slippe trangen til sukker og få godt gang i et vægttab

– så læs mere herunder ??

JEG VIL GERNE HØRE LIDT MERE!

Kærlig hilsen

Malene

Stress Mentor &

Kostvejleder med speciale i vægttab & Børn og overvægt & Mindful spisning