Sommerdrømme – en let og lækker sommerdessert 🌞 (low carb)

Konsistensen er lidt som vandbakkelser…

– men så ikke helt alligevel.

De er lette – en skøn sommerdessert, som smager, uden at fylde så meget 🌞

Det skal du bruge til 6 stk:

Sværhedsgrad: Let

Bund:

🌱 140 gram æggehvider

🌱 20 gram Mammas sugar (du kan bruge sukrin eller kokossukker i stedet for)

🌱 1 teske vaniljepulver

🌱 20 gram mandelmel

Topping:

🌱 1 dl flødeskum

🌱 300 gram jordbær

🌱 100 gram hindbær

🌱 15 gram mørk chokolade, gerne med 70% kakao

Sådan gør du:

Pisk æggehvider og sukker godt sammen – pisk pisk pisk – til æggemassen er blevet stiv. Tilsæt mandelmel og vaniljepulver.  Form 6 flade bunde på en bageplade med bagepapir. Bages ved 180 grader i ca. 10 min – hold godt øje med bundene, når de er gyldne er de færdige.

Lad bundene køle af imens du laver hindbærskum af pisket fløde og hindbær, som du moser med en gaffel.

Start med at fordele jordbær på bundene og fordel derefter flødeskum på toppen af sommerdrømmene.

Slut af med chokoladestykker – som drys.

Er bedst hvis de spises samme dag.

💫

💡Energifordeling pr. sommerdrøm

Kcal.: 132

Kulh.: 9,5 g

Protein: 4 g

Fedt: 9,5 g 

 

Kærlig hilsen

Malene

Din sundhedscoach 💚

 

Sund og glad banner

Det her kunne måske også være interessant for dig at læse:

Sommer-koldskål (Low carb)