2 ting.

1. Kan du ikke li` ingefær, så kan du lave en variant af denne opskrift.

(Det får du selvfølgelig en vejledning til 👍🏻)

2. Det er ikke en “sød kage” som du sætter tænderne i – men næsten.

Hvorfor er denne gulerods- ingefær kage fantastisk?

Den er frisk og den mætter – og den er “lækker svampet” med ingefær, paranødder og mørk chokolade.

Nyd den – hvis du lige trænger til “et eller andet” i løbet af eftermiddagen, eller hvis du er lidt småsulten og der stadig er et par timer til spisetid.

Det bedste af det hele – spis den med RIGTIG god samvittighed 😋

Gulerodskage med ingefær 🥕

Det skal du bruge: 

(jeg anbefaler økologiske råvarer)

🌱 900 gram past. æggehvider

🌱 250 gram havregryn

🌱 500 gram revne gulerødder

🌱1 25 gram frisk revet ingefær

🌱 2 spiseskefulde kokossukker

🌱 1 appelsin, saft evt. skal

🌱 25 gram paranødder, finthallet

🌱 25 gram mørk chokolade, mindst 70% kakao

Sådan gør du:

Ingredienserne blandes til en jævn dej. Hæld dejen i en “rugbrøds-form” med bagepapir. Bages i ovnen i ca. 60 min ved 190 grader.

Skær kagen ud i 18 stykker – og frys evt. i poser med 3 – 4 skiver kage i hver. Så har du altid et godt alternativ – en lækker snack, hvis du lige har brug for “et eller andet”.

Der er ca. 140 kalorier i hver skive.

Kan du ikke li` smagen af ingefær, så kan du bruge 1000 gram revne gulerødder i stedet for 500 gram. 

 

💚 Malene

Det her kunne måske også være interessant for dig at læse:

Gulerodsmuffins – lige til at putte i madpakken 👌🏻

Pandekager der slukker sukkertrangen

Proteinkugler – du bliver kugleskør med dem!

DERFOR spiste jeg masser af chokolade…..