Jeg elsker alt, der er lækkert, og som kan hentes og tilberedes nærmest direkte fra fryseren.

De her grønne vafler kan fryses 👏🏻

Så er det faktisk kun at tage dem ud af fryseren – varme dem lidt i ovnen, hvis du kan li` dem lune – og lave fyldet.

I det her tilfælde får du opskriften på en lækker lakse-mousse, men du kan i princippet lave præcis det du har lyst til – tunmousse eller f.eks. æg og rejer.

Det skal du bruge til spinatvafler – 4 vafler, som deles op i halve

🌱 125 gram frisk eller frosset spinat

🌱 En stor håndfuld frisk persille

🌱 3 æg

🌱 4 dl havre- eller mandelmælk

🌱 150 gram boghvedemel

🌱 50 gram kastanjemel (kan erstattes af boghvedemel)

🌱 2 spiseskefulde loppefrøskaller

🌱 1 teskefuld bagepulver

🌱1 teskefuld Himalayasalt

🌱 Peber – smag til

(Spinatvaflerne kan tilføres mere smag i form af hvidløg, krydderurter og krydderier, hvis du foretrækker en mere markant vaffel)

Sådan gør du:

Bland mel, loppefrøskaller og bagepulver i en skål. Blend spinat (skyld spinaten og pres al vandet af den), persille, mælk og æg først – blend godt. Tilsæt derefter melblandingen. Blend blandingen til en ensartet lind dej. Lad gerne dejen hvile ii 20 min. Lav dine vafler i et vaffeljern til de er gyldne og gennembagte.

Det skal du bruge til lakse-mouse (1 person)

🌱 100 gram røget laks

🌱 En lille håndfuld dild, skyllet og hakket

🌱 1/2 lille rødløg i skiver – til pynt

🌱 20 gram mayo

🌱 Smag til med friskpresset citron, og evt skaller

🌱 Smag til med Himalayasalt og peber

🌱 Tilsæt evt 1/2 teskefuld røget paprika – kan undlades

🌱 2 – 3 håndfulde salat

Sådan gør du:

Bland alle ingredienser godt sammen, og server ovenpå den grønne vaffel.

Pynt med salat og rødløg.

Mange hilsner

Malene

Din sundhedscoach 🌿
Stress Mentor 🌱 Kostvejleder med speciale i vægttab 🌱
Børn og overvægt 🌱 Mindful spisning 🌱 Søvncoach
Sund og glad banner

 

Det her kunne måske også være interessant for dig at læse:

 

Opskriften DER VIRKER til at slippe overspisning