Min dejlige veninde inviterede mig til kage den anden dag.

Hun ved godt, at jeg faktisk ikke spiser kage.

Men jeg elsker hendes skønne, skønne selskab – så jeg glædede mig til  – en kop te.

Duften af chokoladetærten mødte mig allerede i døren.

Nybagt og cremet stod den bare der og strålede midt på bordet.

“Nå, skal du smage?”

“Næ, jeg spiser jo ikke sådan noget – det ved du jo godt!”

“Den her vil du ikke gå glip af!”

Hun fortalte mig, hvad der var i kagen – og få sekunder efter nød jeg kagen – og nikkede anerkendende undervejs.

Du skal selvfølgelig have den über lækre opskrift – med ganske få tilretninger.

Nyd den og spis med den med god samvittighed.

(Bonus-info – smager også fantastisk sammen med en god hjemmelavet is 👍🏻)

🌿

Cremet chokoladetærte – “O la la”

Det skal du bruge:

Til tærten:

🌱 4 æg

🌱 1 dåse cremet kokosmælk

🌱 Ca. 2 dl kakaopulver (vælg en god økologisk kvalitet)

🌱 4 spiseskefulde boghvedemel (er glutenfri)

🌱 1 dl Fiber sirup clear (smag dejen til, til du har den sødme som du ønsker, jeg kan godt lide den lidt bitter)

🌱 Saften fra en appelsin

Til blåbærcremen:

🌱 En god håndfuld friske blåbær

🌱 1/2 avokado

Sådan gør du:

Bland og pisk alle ingredienser til tærten godt sammen – til en flydende jævn masse. Hæld dejen i en tærteform, og bag tærten i ca. 35 – 40 min ved 180 grader i en varmluftsovn.

Mos de friske blåbær gode sammen med avokadoen. Ønsker du en mere “blåbær blå” creme, skal du tilsætte flere blåbær.

TIPS!

Du kan med fordel tilsætte skal fra appelsinen – enten i dejen eller ovenpå som pynt.

Chokoladetærten smager også godt sammen med is.

Læs også:

Sunde pølsehorn – lige til at putte ned i madpakken

Mynthes favorit muffins

Det burde hedde rigtig-KLOG-mad.dk!